3 værelses lejlighed


Boligerne opføres i sten og tegl i naturens farver. Råstofferne er sand, grus, kalk og vand. Byggeteknisk har vi fokus på godt håndværk – også for at opnå lave omkostninger til fremtidig vedligeholdelse. Det giver mening. Der bygges lavenergiboliger, og du får dermed en miljøvenlig og bæredygtig bolig.
Din nye bolig er arkitekttegnet med gennemført æstetik og enkle linjer. Alle boliger ligger i mindre klynger på 4-6 boliger. Du kan vælge den største på 110 m2, med 3-værelser som kommer til at koste ca. 10.000 pr. md. Alle med lyst køkken, stor og lys stue. terrasse enten for og bag eller en rummelig altan.

Om du er alene eller om er I et par, så er der taget højde for alle. Boligerne er med, entre med garderobe / højskab, rummeligt lyst køkken med hvide grebsfrie køkkenelementer med indbygningsspot og indbygget køleskab, induktionskomfur, emhætte og derudover tilslutning til opvaskemaskine. Det er indrettet som køkken-alrum med spiseplads i åbent plan til stor og lys stue. Soveværelse med garderobe og i de største boliger (90+110 m2) også et værelse/kontor med skabe. Badeværelset er med klinker på gulv og i bruseniche, væghængt toilet, håndvaskearrangement med nedfældet vask og Grohe armaturer. Der er tilslutning til vaskemaskine og tørretumbler, og spot i loft. Det hele i udvalgte materialer og med de nyeste energistandarder. Hver bolig har et opbevaringsrum, og en terrasse for og bag boligen. For 1. salsboliger er der en rummelig altan.
Kvadratmeter:
110
Leje pris:
10.000
Læs om projektet
Fremtidens beboer

Interesseret?

Der oprettes ventelister for at kunne bo og leve i Snestrup Have. Man kan komme i betragtning og blive skrevet op som interesseret lejer i Snestrup Have, hvis man er enlig eller som par, hvor mindst den ene er mellem 55 og 65 år. Man vil kunne flytte ind i aldersintervallet 55 til 70 år (i etape 1, dog 55 til 75 år), og blive boende lige så længe man selv ønsker det. Hvis man ikke er blevet tilbudt en lejlighed inden man er fyldt hhv 70 og 75 år, vil man automatisk blive slettet fra listen. Baggrunden for dette er at sikre at alderssammensætningen af beboerne bliver så spredt som muligt.